top of page

Hurtig produktion & levering

Dansk design & råvarer

Håndværk med historie

Om Tablemanners - Naarup Savværk

Tablemanners NS plankeborde møbler

Naarup Savværk blev grundlagt i 1876 og var i 120 år et traditionelt savværk med produktion af brædder og bygningstømmer men også med opsavning af bøgetræ til lokale møbelfabrikker. I de sidste 15 år har det gamle savværk været rammen om møbeldesign og produktion. Sidste skud på stammmen er Tablemanners, som designer og fremstiller plankeborde og andre møbler i massiv træ i høj kvalitet. 

 

Godt møbeldesign og fint snedkerhåndværk er nøgleord hos Tablemanners, som blev etableret i 2015 af de tre træmænd Oluf Lund, Bjarne Serup Pedersen og Torben Hansen, der ses på billedet ovenfor i samme rækkefølge fra højre. Alle har en dyb respekt og passion for træ, og ambitionen er at få hver eneste plankes unikke kvaliteter omsat til smukke og personlige plankeborde.

Det gamle Naarup Savværk står stadig funktionsdygtigt og oser af atmosfære og historie. Savværket blev grundlagt i 1876 af Oluf Lunds oldefar, som opdæmmede Holmehave bæk og etablerede et vandhjul til driften af savene. Senere fulgte dampmaskine i 1910 og dieselmotor i 1937. Det hele står endnu; savværket og den gamle bloksav, som blev installeret i 1896 og fungerer stadig upåklageligt. På det gamle savværk er der showroom for moderne eksklusive møbler og brugskunst. Blandt disse er alle produkter fra Lop-furniture, som produceres på Naarup Savværks værksted.

Tablemanners NS logo
bottom of page